01 Nov
01Nov

 Massage og KST er to vidt forskellige behandlingsformer, som komplimenterer hinanden rigtig godt, idet vi ved massage hovedsageligt arbejder hands-on med hestens blødvæv (muskler og bindevæv), hvorimod vi ved KST ikke blot arbejder hands-on men også med energi. Hvilket betyder at vi på en blid og ikke invasiv måde også kan rette knogler såsom bl.a. tungeben, led, suturer, kranieknogler, bækken samt hjernehinder og diafragmaer m.m.

Dette er en fordel, da problematikker i hestens krop kan forekomme af mange forskellige årsager, eksempelvis muskelspændinger, stram bindevæv, knogler der er gået af led osv.

Når disse dysfunktioner opstår, kan det være lidt som ægget og hønen, er det en muskel eller bindevæv der er skyld i at en knogle har rykket sig eller er det knoglen, som er kommet ud af led, der er skyld i stram bindevæv/muskelspændinger.

Derfor er det vigtigt, at man både arbejder med blødvævet og knoglerne ved udredning af eventuelle dysfunktioner. For får man ikke løst årsagen til dysfunktionen (muskel, bindevæv eller knogle) vil problemet opstå igen efter noget tid.

Derfor kan det også være en fordel at booke en massage nogle dage før og efter en eventuel kiropraktisk behandling.

Comments
* The email will not be published on the website.