Går du og overvejer om det kan betale sig at få en hesteterapeut ud til din hest, så er der mange gode grunde til hvorfor det er en rigtig god ide 😊.
Som hesteterapeut kan vi hjælpe med at udbedre eksempelvis skævheder, stivhed, adfærdsproblemer m.m.
En hest har omtrent 700 muskler, som står for bevægelse i samarbejde med et fascia netværk, hvor bare en lille del kan have en stor effekt på resten af kroppen. Samtidig er det vigtigt at nervebanerne fungerer optimalt, så kroppens signaler bedre kan kommunikere med hinanden.
Eksempelvis:
• vil en stram fascia have en negativ effekt på kroppen
• vil en stram muskel have svært ved at opbygge styrke
• er muskler et direkte bindeled til sener, ledbånd, knogler og led
• forårsager muskelspændinger ofte smerter, der kan lede til adfærdsproblemer
• kan en stram muskel lede til kompensation andetsteds i kroppen, som så kan lede til overbelastning
o.s.v.